Hvis du er en gør det selv entusiast, eller måske bare gerne vil have styr på dit værktøj, så læs med her. Du har især som ejer (hus eller ejerlejlighed) sikkert skrabet en masse værktøj og diverse tilbehør sammen gennem tiden.

Det er kun forståeligt, at du gerne vil have det bedre organiseret.

Det er her, at du har muligheden for at opbevare det bedre. Det er nemlig en god idé at kigge på nogle opbevaringsbokse.

Brug opbevaringsbokse til værktøjet derhjemme

Det bedste ved at du opbevarer dit værktøj trygt og godt, er at det forbliver i en god stand (selvfølgelig vil der være slitage efter brug).

Det vil også hjælpe dig med at bevare et ordentligt overblik over dit værktøj.

Sørg for at få markeret boksene, så du kan kende forskel på dem, og så du ved, hvilke ting der hører til i boksene.

Det kan også være at du vil bruge forskellige farver markering på boksene alt efter indhold.

  • Rød som tilbehør.
  • Blå som værktøj der kræver strøm.
  • Osv.

Få dit værktøj kategoriseret

Hvis du vil gøre det ekstra godt for dig selv, så få dit værktøj kategoriseret. Det gør det helt klart nemmere for dig selv at overskue hvilken boks du skal kigge i.

  • Er det værktøj til at skære med?
  • Er det mere hårdt værktøj (hammer, koben osv)?
  • Kræver det strøm?

Du kan altid gå efter at opdele dit værktøj i størrelse.

På den måde kan du også finde de korrekte opbevaringsbokse.

De store bokse til alt det store værktøj og de mindre bokse til det mindre værktøj.

På den måde har du styr på værktøjet såfremt du eventuelt skal renovere hus.

Husk tilbehøret også skal opbevares.

Det er selvfølgelig ikke nok at du kun gør dig overvejelser over, hvordan dit værktøj skal opbevares. Du skal også tænke alt tilbehøret samt materialer med.

Det kan være materialer såsom:

  • Søm
  • Skruer
  • Møtrikker
  • Bolte
  • Rawplugs 

Materialer som disse kan faktisk nemt komme til at fylde.

Her vil mindre opbevaringsbokse være bedre egnet til at opbevare dem i. Du kan eventuelt kigge efter en større boks, hvor der er rumfordeling. 

På den måde holder du dine materialer samlet i én boks. Pas dog på med at overfylde rummene, så tingene ikke vælte over i de andre rum og bliver blandet.

Der findes selvfølgelig direkte værktøjskasser, som du kan benytte. Hvis det ikke er noget for dig, så vil opbevaringsbokse være et sikkert valg.

Udnyt pladsen til opbevaring af værktøjet

Hvis det er mindre bokse, du benytter, kan du med fordel smide dem op på nogle hylder, så de ikke optager gulvplads.

Du kan enten have dit værktøj opbevaret i dit hus/lejlighed eller i en garage/kælderrum, hvis dette er tilgængeligt for dig.

Kigger du nærmere på at opbevare værktøjet udenfor kan udendørs opbevaringsbokse være svaret til dig.

Det er specielt smart, hvis det ikke er alt for ofte, at du skal bruge det. Du kan eventuelt lade det vigtigste værktøj være i huset og resten i garagen eller skuret.

Hvis din garage ikke er særlig stor, kan du også udnytte et pegboard, så du kan hænge dit værktøj på væggen.